Velkommen til PLEJER ER DØD Samba (Corona-vejledning)

Vi glæder os meget til at byde velkommen til Uppercut Danseteaters forestilling PLEJER ER DØD Samba.

Grundet Coronarestriktionerne har vi taget et par forholdsregler, som vil gøre dit besøg på Dansekapellet trygt og rart.

Ved ankomsten til Dansekapellet bedes du venligst henvende dig ved billetskranken ved indgangen.

Når du har fået din farvede billettalon, beder vi dig vente i Dansekapellets gård. Som du vil se, er der mulighed for at komme ind under et halvtag i tilfælde af regnvejr.

Lige inden forestillingens begyndelse, beder vi publikum gå mod teatersalen i mindre grupper (vi råber pladsnumrene op). Dit pladsnummer svarer til det nummer, der er på den talon, du fik udleveret ved billetskranken.

Inden du går indenfor i Dansekapellet, bedes du venligst spritte hænderne af ved den dispenser, der er hængt op ved indgangsdøren.

Der forefindes en garderobe for enden af foyeren.

Du vil blive guidet hen til din plads, når du kommer ind i teatersalen.

Rigtig god fornøjelse!
...