Uppercuts historie


Historie
Uppercut Danseteater blev grundlagt af i 1985 af Cher Geurtze og Sheila de Val, og har siden da haft børne- og ungdomsforestillinger samt danseworkshops for børn og unge som sit varemærke. Som et af de første moderne kompagnier i Danmark modtog Uppercut Danseteater offentlig støtte fra Statens Kunstråd. Sidenhen er kompagniets forestillinger set af mere end 200.000 børn og unge i Danmark og i udlandet.
Uppercut Danseteater i dag
I dag er Uppercut Danseteater Danmarks største – og eneste - Urban Contemporary dansekompagni. Stilistisk byder kompagniet ind med en frisk fusionering af forskellige dansearter indenfor hiphopkulturen, hvilket illustreres gennem de enkelte dansers forskellige baggrunde indenfor bl.a. Capoeira, Breakdance og kropslig akrobatik. Med Uppercut, har den danske dansescene fået en helt ny dimension af fysisk ækvilibristisk udfoldelse.

Dette nye bevægelsessprog, har bidraget enormt til den urbane bevægelse i Danmark, ligesom den også udfordrer den gængse opfattelse af moderne dans. Uppercuts særlige stil mærkes også stemningsmæssigt hvor det konstant vævre mellem den mørke og kraftfulde æstetik, og de mere komiske elementer der pludselig opstår når men allermindst venter dem.
Den kunstneriske ledelse
Den kunstneriske ledelse bag Uppercut Danseteater består i dag af Stephanie Thomasen, vinder af Reumert talentprisen, og Mark Philip, som er nomineret til årets danser for forestillingen 360°. Sammen udgør de den tredje generation af kompagniet, og de har med forestillinger som 360°, samt også Crash, Tro og senest Panic Day, taget Uppercut skridtet videre og udviklet kompagniet mod det mere modne publikum. Kompagniet har dog stadig bibeholdt det som de altid har haft af tilbud rettet mod det yngre publikum. Således er forestillinger som Just Blazin’, Body Parts, Twins og senest (H)jul allesammen rettet mod den yngre generation.

De senere års succes har resulteret i flere prestigefyldte priser, nomineringer, legater, samt et væld af positive anmeldelser fra begejstret journalister. Forestillingen 360° blev nomineret som årets danseforestilling i 2015, mens også Stephanie Thomasen og Mark Philip er blevet hædret med personlige nomineringer for deres bidrag. De er også begge blevet tildelt legater fra Balletmester Albert Gaubiers Fond.
Flere forestillinger
Uppercut har dermed etableret sig som et langt mere seriøst og eftertragtede dansekompagni, med stor efterspørgsel fra både indland og udland. Efterspørgslen er mangfoldig og spænder fra både skoler, gymnasier, teaterforeninger og kulturinstitutioner fra det mere finkulturelle miljø. Kompagniet har desuden en lang tradition for at samarbejde med forskellige gæstekunstnere, film- og teaterinstruktører, komponister og udenlandske koreografer. Med mere end 110 forestillinger årligt, laver Uppercut danseteater derfor langt flere forestillinger, end eksempelvis Den Kongelige Ballet og Dansk Danseteater –som begge er statsstøttede.
Det kommende år
2019 bliver endnu et travlt og hektisk år for Uppercut Danseteater. Det er især forestillingerne Panic Day og Jump som bliver omdrejningspunkteerne for dette års Danmarksturne.

Når juletiden nærmer sig, vil forestillingen (H)jul bliver aktuel for de helt små