JUMP anmeldelser

KLIK PÅ MEDIELINK FOR AT LÆSE ANMELDELSER I FULD VERSION
.
”Hold da op, hvor får man selv lyst til at hoppe og springe, når man ser Uppercut Danseteaters nye herlige forestilling JUMP” … ”Der er ikke grænser for, hvad de fire skønne mandlige dansere i ”Jump” kan finde på gennem deres legende, drilske og drengerøvsagtige adfærd. Men også konkurrencementalitet og vovemod afspejles i den akrobatiske og sjove koreografi, hvor dansernes humor og gode mimiske talenter selvfølgelig bliver udnyttet.”
- Vibeke Wern, Danstidningen (dansk version)”
-
-
-
"Jump er fysisk leg og ekvilibrisme på højt plan. Samtidig formår de fire springfyre med helt små virkemidler, som øjnenes blikretninger, at aftegne forskellige temperamenter og indbyrdes relationer som konkurrence, vovemod og flokmentalitet, tilsat et enkelt strejf af ensomhed og ubalance."
- Majbrit Hjelmsbo, Weekendavisen ”
-
-
-
*****_
”Dansekapellet vibrerer af liv. … Disse fire forrygende fyre tager os med på en rejse fra barn til voksen, og vi erfarer, at det i sidste ende er selve glæden ved dansen - både den individuelle og den kollektive - der er det afgørende.”
- Michael Søby, CPH Culture 
-
-
-
*****_
"JUMP er en fascinerende forestilling for hele familien, der både formår at ophæve tyngdeloven og gribe os i faldet. … Den er mesterligt koreograferet, og ikke mindst udført, og kan anbefales til alle, der har lyst til nysgerrigt at udforske, hvad der sker, når man sammen springer ud i det."
- Ida Spedtsberg, Ungt Teaterblod
SAGT OM JUMP … PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM
”Super flot maskulin kraftudfoldelse og fed humor. I tog mig mange år tilbage til skolegården.”
- Ulrik Teisner
-
-
-
”Underholdning i topklasse af herlige og dygtige dansere. En ganske morsom og skøn forestilling. Tak for jeres energi og charme.”
- Birgit Barrett Højmark-Jensen
-
-
-
”Der er så meget man kan blive fortvivlet over i verden for tiden, og på en eller anden måde er det super befriende, at opleve en forestilling, hvor danserne godt må smile, og udtrykke glæde. Man mærker den kraft der er, når man gør noget sammen, og er gode ved hinanden.”
- Trine Plambech
-
-
-
”Hvor vildt flot og dybt imponerende - sikke en aften!”
- Grethe Olsen
-
-
-
"Fantastisk, dejligt nytænkende dans. Sjov, komisk, med sjove små historier." 
- Connie Skjold Henriksen
-
-
-
"Kære danse-helte (...) Tak for en skøn, skøn forestilling. Det var Tokes Uppercut-debut, men absolut ikke hans sidste. ❤️ Og til jer der tænker "HOLY COW! DET MÅ JEG OPLEVE". Ærgerligt! Det var sidste forestilling i aften, men I kan fange dem på turnéen. Gør det! For filan!"
- Morten Gantzler Oschlag
-
-
-
 ”Tusind tak for endnu en forrygende og helt anderledes danseforestilling❤️ Som altid veloplagt, sjov og fabelagtig præstation😄”
- Dorte Steiness
-
-
-
”Jeg håber virkelig i kommer rundt i landet med denne forestilling:)”
- Bodil Borg Høj
.