Just Blazin’ - Old School

 


MÅLGRUPPE: 8 år og op
VARIGHED: 35 minutter
Jazzede beats og store drømme
Da oldefar var dreng med sixpencehatten på skrå, og kridt var noget, man skrev med på tavlen, havde skolegården sine egne regler og drømmene ingen grænser.

Inden klokken ringer til time, drømmer fire drenge hver især om, hvad livet vil byde på. Den nye dreng i klassen bliver sat på prøve, og venskaber presses til det yderste, mens fantasierne folder sig ud. Kan man virkelig få det man drømmer om? Og vil det koste venskabet, når man får mulighed for at føre sine egne drømme ud i livet?

Med funky urban dans til swingende jazzmusik leverer Uppercut Danseteater en relevant forestilling for fuld udblæsning, om kammeratskab, optimisme, drømme og nederlag.

JUST BLAZIN’ – OLD SCHOOL havde premiere i 2014.

Medvirkende
KOREOGRAF
Mark Philip & Ducky Kim

DANSERE
Mark Philip
Raphaël Ferdinand Eder-Kastling
Lukas Larsen
Vitor Hamamoto

LYSDESIGNER
Peter Bodholdt Løkke


JUST BLAZIN’ – OLD SCHOOL er støttet af Statens Kunstfond


.
.