Plejer er død - Samba


.
MÅLGRUPPE: 12 år og op

VARIGHED: ca. 50 minutter

Rummet imellem os
SAMBA er første del i Uppercuts trilogi PLEJER ER DØD.
SAMBA er rå og urban. SAMBA er fællesskab og sanseligt scenekunstnerisk samvær. SAMBA er cirkler og samhørighed. SAMBA er alt det, der opstår i rummet mellem os.
.
Velkommen indenfor i den blodrøde manege! Mr. Pigs samba-arena. En rundkreds, en svinesti, et tivoli af festligheder, hemmeligheder, fællesskab og samvær. Lad dig forføre indad! For SAMBA inviterer ind med blikket rettet mod hinanden, ind mod musikken, ind i nærværet.
.
I „de bøjede nakkers årti“ - en tid og en verden, hvor vi trækker os længere og længere væk fra hinanden og ud bag skærme, vil Uppercut Danseteaters koreograf Stephanie Thomasen grave dybt i svinestien for at tvinge os ind mod fællesskabet. Ind mod energier hvor vi ser hinanden, lytter til hinanden, og hvor vi ægte, råt for usødet vil hinanden på en måde, som vi ikke plejer.

PLEJER ER DØD Samba har premiere i Dansekapellet den 10. september 2020.
.
.
"Man har svært ved at forestille sig en mere sprudlende start på trilogien. PLEJER ER DØD: SAMBA favner dyret i mennesket - og gør det både med ømhed, intelligens og humor. Samtidig befæster forestillingen UPPERCUT DANSETEATERs position som det mest vitale dansekompagni i Danmark lige nu."
 - Michael Søby, CPH Culture 
.
.
Medvirkende
KONCEPT & KOREOGRAFI

Stephanie Thomasen

MUSIK/LIVE PERCUSSIONIST 
Alexander Skjold Henriksen

SCENOGRAFI OG MASKE 

Johan Kølkjær

DRAMATURGI

Betina Rex

LYS
Peter Bodholdt Løkke

ASSISTERENDE KOREOGRAF
Lukas Larsen

DANSERE
Alessandro Sousa Perira
Linn Fletcher
Mark Philip
Stephanie Thomasen

 

.

PLEJER ER DØD - Samba er støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond og William Demant Fonden
.

.
.
.
.
..