Workshops

Skræddersyede workshops
Uppercut Danseteater arrangerer workshops, der passer til jeres specifikke behov. Vi har mange års erfaring i forskellige slags workshops/coaching og koreografi, så hvad enten I er en danseskole, en folkeskole, en polterabend, et firma, en idræts højskole eller andet, har vi en workshop, der passer til jer. Vi underviser alt fra børnehaver til professionelle dansere.

Her er et par muligheder til inspiration.

House/Hiphop/Funk/Breakdance
1 - 1,5 time
Workshopdeltagerne kommer igennem hiphoppens basics og introduceres til den urbane dansestil. Vi arbejder med improvisation over gulv, der introduceres til battle-formatet, og en koreografi sammensættes og gives til deltagerne.

Modernedans/Contemporary Dance/Floorwork/Partnering
1 - 1,5 time
Workshopdeltagerne introduceres til eller trænes i moderne dans, tankegangen bag at bevæge sig frit, improvisation og teknik. Derudover dykker vi ned i, hvordan man danser med hinanden i en intro til partnering, som er en essentiel del af moderne dans.
Koreografiske workshops
Foredrag v. koreograf Stephanie Thomasen
1 time
1 time + koreografisk workshop
Et foredrag om, hvordan man sætter koreografi sammen. Hvilke tanker kan man gøre sig, og hvordan bygger man en koreografi op fra bunden? Vi tager altid udgangspunkt i en bestemt case (vi kan komme med en, eller vi kan sammen aftale et tema). Workshopdeltagerne er aktivt med i samtalen under foredraget og bliver inddraget undervejs i den bestemte case.
Det anbefales, at man efter foredraget også deltager i en workshop, hvor deltagerne på egen krop prøver de teorier af, de har gennemgået.

Koreografisk workshop uden foredrag
1,5 time
Uppercuts erfarne koreograf guider jer gennem, hvordan man koreograferer en duet, en trio, en solo eller et gruppestykke. Deltagerne vil aktivt bruge deres egen fantasi og kreativitet til at komme frem til resultatet. Vi arbejder med musikken, med hinanden og de følelser, vi gerne vil udtrykke i vores koreografiske arbejde. Gruppearbejde og samarbejde vil være en stor del af workshoppen. Workshoppen kan ende med en visning for hinanden, hvis det er ønsket.

Kontakt venligst Uppercut Danseteater for yderligere oplysninger om priser, ledige perioder m.m.