KUNSTNERISK LEDELSE
Stephanie Thomasen
Mark Philip
Den kunstneriske ledelse bag Uppercut Danseteater består i dag af Stephanie Thomasen og Mark Philip. Sammen udgør de den tredje generation af ledelse i kompagniet, med forestillinger som, PANIC DAY, SAMBA, BENCHED og senest LIMBO har de ført kompagniet mod en ny æra.
De senere års værker har resulteret i flere prestigefyldte priser, nomineringer, legater, samt et væld af positive anmeldelser fra begejstrede journalister. Forestillingerne 360° og PANIC DAY blev nomineret som årets danseforestilling i hhv. 2015 og 2019, mens forestillingen SAMBA vandt Årets Reumert 2021 for bedste danseforestilling. Stephanie Thomasen og Mark Philip er blevet hædret med personlige nomineringer for deres bidrag, og tildelt hæder fra Balletmester Albert Gaubiers Fond, Neel Resling Halpern fonden, og statens hæderslegat fond. Senest blev Stephanie Thomasen nomineret til Teaterpokalen 2021 for hendes arbejde med LIMBO.